Beskrivelse
“Blue and white rice pattern china” fra Jingdezhen – også kendt som Linglong (玲珑) porcelæn – er en berømt type kinesisk porcelæn, der kombinerer traditionel blå og hvid underglasur-maling med en unik gennemskinnelig (translucent) “ris-korn” teknik.
Det er et ikonisk håndværk fra Jingdezhen – Kinas “porcelænshovedstad” – og har været en af de mest udbredte kinesiske eksportvarer gennem det 20. århundrede. Den første porcelænsfremstilling startede i Jingdezhen i Jiangxi provinsen for mere end 1700 år siden.
Jingdezhen er kendt for at have den fineste kaolin (eller china clay, et hvidt, finkornet ler-mineral), der udgør hovedbestanddelen (ca. 50%) i fremstillingen af ægte porcelæn.
Det var oprindeligt en teknik, der krævede ekstremt dygtigt håndværk, hvor skålene blev drejet i hånden og udskåret, før de blev glaseret.
I dag er det ægte, håndlavede porcelæn fra Jingdezhen blevet en sjældenhed.
Fra den sidste fabrik, der fremstiller det klassiske riskorns porcelæn med blå underglasur, har vi indkøbt disse anvendelige serier af skåle og tallerkner.
Porcelænet er traditionelt dekoreret i hånden.
Forarbejdning
Først udstanses riskorns mønstret i den endnu fugtige ler form.
Efter tørring påføres de cirkulære striber i hånden med en pensel, hvor skålen er placeret på en drejeskive.
Med en lille træskabelon, som passer til skålen eller tallerkenens form, trykkes det grafiske kantbånd på indersiden og ydersiden af porcelænet.
Dernæst trykkes Krysantemum blomstermotivet i midten af porcelænet. De forskellige processer kræver års oplæring i trykke teknik.
Tilsidst glaceres og brændes porcelænet.
Dekorationernes symbolske betydning
Det indvendige bånd er forsynet med tegnet ”Gong”, som betyder arbejde, og den stiliserede flagermus ”Fu”, som også står for velstand.
Den udvendige kant bånd symboliser ”Langt liv, velstand, fred, uselviskhed og godt helbred”.
I midten af porcelænet er trykt en Krysantemum blomst, som symboliserer ”Et langt liv”.
Ris-mønstret (Linglong)
Navnet “ris” er måske lidt misvisende; det er ikke lavet med rigtige riskorn. Teknikken indebærer som beskrevet ovenfor, at håndværkere skærer små, risformede huller i det fugtige porcelæns-ler. Disse huller fyldes derefter med en klar glasur, før porelænet brændes ved høj temperatur.
Når porcelænet er færdigbrændt, fremstår disse huller som halvgennemsigtige “vinduer” i det ellers hvide og blå porcelæn.
Vores serie “Blue and white rice pattern china” fra Jingdezhen indeholder
Risskål
Ø 11.25 cm, H 5.25 cm. Pris per stk. kr. 38.- Pris v(6 stk. kr. 200.-
Udon suppe skål
Ø 16.25 cm, H 6.25 cm. Pris per stl. kr. 98.- Pris v/4 stk. kr. 350.-
Ramen suppe skål
Ø 18.50 cm, H 7.25 cm. Pris per stk. kr. 148.- Pris v/4 stk. kr. 500.-
Tekop/Sakekop
Ø 6 cm, H 4 cm. Pris per stk. kr. 28.- Pris v/6 stk. kr. 100.-
Tekop
Ø 7 cm, H 5 cm. Pris per stk. kr. 38.- Pris v/6 stk. 200.-
Gaiwan tekop m/låg
Ø 10 cm, H 9 cm. Pris per stk. kr. 148.- Pris v/4 stk. 500.-
Soyaskål
Ø 7 cm, H 1.75 cm. Pris per stk. kr. 24.- Pris v/6 stk. 120.-
Soyaskål
Ø 10 cm, H 2 cm . Pris per stk. kr. 34- Pris v/6 stk. 180.-
Sidetallerken
Ø17.75 cm, H 1.5 cm. Pris per stk. kr. 98.- Pris v/4 stk. 350.-
Middagstallerken
Ø 23 cm, H 1.5 cm. Pris per stk. kr. 148.- Pris v/4 stk. 500 .-
Porcelænsske
L 13.5 cm. Pris per stk. kr. 10.- Pris v/6 stk. 50.-














