Beskrivelse
Som noget nyt har vi importeret en serie af japanske knive direkte fra Kasumi i Seki i Japan. Fabrikken drives i dag af den 25. generation af sværdsmede!
Seki er samtidigt intet mindre end Japans ‘hovedstad’ for produktion af knive (oprindeligt samurai sværd) – og denne produktion går mere end 700 år tilbage.
Selve byen Seki ligger mellem to store floder, så smedene var tæt på vand, der er så vigtigt ved hærdning af stål.
Endvidere er Seki kendt for sine fine jordforhold og nem adgang til fyrretræskul til varmebehandlingen af stålet. Denne varmebehandling var helt unik for Japan, og Seki blev kendt for sin fine smedeteknik. I perioden 1300-1500 var der over 300 smedeværksteder i Seki, og byen var bredt anerkendt af Samurai krigerne for at smede de bedste sværd.
Denne traditionelle japanske teknik er blevet givet videre fra generation til generation og overført til produktionen af kokkeknive. Dette afspejles direkte i knivenes excellente skæreegenskaber og stålets hårdhed.
Vores serie med japanske knive fra Kasumi i Seki
Bladet er smedet af Molypdenum-Vanadium high carbon stainless steel og kendetegnet ved at være lette at slibe.
Kniven er forholdsvis let (vægtmæssigt) og dermed også meget let at håndtere.
Håndtaget er lavet af magnolietræ og varmebehandlet med sort resin, som gør håndtaget holdbart.
Samlet er knivserien kendetegnet ved sin lethed, meget skarpe skær og en god balance i hånden.
Serien indeholder følgende knive:
Nakiri: Bladlængde 165 mm, pris kr. 398.-
Santoku: Bladlængde 165 mm, pris kr. 398.-
Deba: Bladlængde 165 mm, pris kr. 398.-
Sashimi: Bladlængde 240 mm, pris kr. 398.-
Utility: Bladlængde 150 mm, pris kr. 298.-
Gruppebilledet indeholder fra toppen Nakiri, Santoku og Deba knive.
Billedserien følger denne rækkefølge og afsluttes med Sashimi og Utility knivene.
Knivene leveres i farvestrålende gaveæsker.
Se alle vore øvrige kokkeknive her

























