Den Kinesiske butik fejrer 50 års jubilæum!
Den 14. oktober 2025 blev Den Kinesiske Butik 50 år!
Vi er en danskejet forretning i hjertet af København, som nu i 50 år har set det som sin mission at formidle kinesisk og japansk kultur i form af brugskunst og bolig design.
En tusindårig kultur og et dygtigt folks opfindsomhed inspirerede i 1975 Hans Aa. Helsholt til at starte Den Kinesiske Butik. Efter et langt liv indenfor detailhandel bl.a. som direktør i Magasin, besluttede han sig for at blive selvstændig og forretningen har siden været drevet af familien.
Vi arbejder konstant for, at et besøg i DEN KINESISKE BUTIK føles som at komme ind i et andet univers, med fremmedartede indtryk og dufte. Dengang fra starten for 50 år siden såvel som nu!
Læs hele vores historie her – eller hent folderen hos os i butikken
Historien
Oprindeligt i 1975 var Den Kinesiske Butik en fuldstændig fremmedartet butik med et udvalg af eksotiske varer. I vore dage har mange af vores kunder selv været i Kina eller Japan og besøger os, fordi de har fattet kærlighed til den kinesiske eller japanske kultur, mad eller brugskunst.
Størstedelen af varesortimentet er importeret direkte fra Kina eller Japan. Vi har gennem de mere end 50 år opbygget et uvurderligt netværk af leverandører, som vi regelmæssigt besøger og har fået et tæt forhold til.
Dette giver os mulighed for hele tiden at finde unikke og nøje udvalgte varer, som ikke fås andre steder.
Vi kan derfor tilbyde vores kunder de bedste varer til fordelagtige priser, da vi ikke benytter os af fordyrende mellemled.
Gert Helsholt (HD)
Direktør
Kasper Helsholt
Salgsassistent
Otto
Salgsassistent
Marlene
Salgsassistent






