Beskrivelse
Flydende tusch er særligt velegnet til kalligrafi og umiddelbar påføring med pen eller pensel, til forskel fra de faste kinesiske tusch blokke, der kræver lidt forberedelse.
Tusch bruges dog i dag til alle former for tegning, kalligrafi, airbrush og akvarel.
Tusch er som oftest mere lysægte end blæk og bliver vandfast efter tørring, ligesom tusch er et bedre valg, hvis man ønsker mere skarpe og kontrastrige linjer.
Vores flydende tusch er af typen sumi-ink, baseret på kønrøg (sod) som pigment og uden shellak, så du ikke ødelægger dine pensler ved brug.
Farven er dyb sort, men kan fortyndes til svagere eller grålige nuancer med vand.
Vi fører 2 varianter flydende tusch
Kinesisk sumi ink/tusch er traditionel professionel, sort tusch i plastflaske, som er forsynet med en dråbetud.
Japansk sumi ink/tusch er en dybsort og drøj tusch i plastflaske, som er forsynet med en dråbetud.
Efter brug anbefales det at skylle penslerne i rent vand og dernæst presse vandet ud af hårene.
Den Kinesiske Butik importerer selv vores tusch og kan derfor tilbyde gode kvaliteter til attraktive priser.