Beskrivelse
Kinesisk tusch (Hui) i blokke må ikke forveksles med almindeligt, flydende tusch, men leveres tværtimod i fast form.
Dette er dermed den helt oprindelige form for tusch, opfundet under Han-dynastiet sammen med den bløde pensel. Kinesisk tusch er faste blokke af kønrøg og et bindemiddel (typisk lim). Kønrøg er fint fordelt kulstof, “sod”, som afsættes ved afkøling af kulstoffyldt røg.
Før man kan skrive eller male, skal der fremstilles flydende tusch ud af tuschblokkene.
Hertil kræves en rivesten (Duan), på hvilken tusch blokken”rives” med lidt lunkent vand. Det siges, at arbejdet med at rive tuschen – hvilket godt kan tage nogle minutter – er med til at oparbejde den nødvendige koncentration.
Med tuschblokken trækker man lidt vand op på rivestenes flade del, og gnider i cirkelrunde bevægelser. Det fortsætter indtil den ønskede konsistens og nuance er opnået. Det anbefales at lave blot lidt tusch ad gangen, da tuschen ikke kan gemmes.
Tusch blokke i sort eller farver
Vor kinesisk tusch i blokke er fremstillet af kønrøg (“sod”) og lim.
Almindelig sort tusch blokke sælges stykvist; blok med sort “sumi ink”, 10 x 68 mm, kr 19,50
Kulørte farve blokke sælges i sortimentsæsker; 7 farver inkl. sort, 13 x 70 mm, kr 98,-
Den bedste kinesiske tusch blev først fremstillet i Shixian området i Anhui provinsen. Tidligere hed Shixian området Huizhou, hvorved forbogstaverne gav navnet til tuschen “Hui”.
Rivesten, “Duan”, 70 x 130 mm, kr. 78,-
Vi fører naturligvis også flydende tusch for at lette processen…