Beskrivelse
Vores jasmin te med navnet Superfine 0011 og 0012 er blandt de mest udsøgte jasmin teer på markedet.
Den kinesiske Butik fører på 45. år denne fine te fra Fujian provinsen. Det helt særlige ved den høje kvalitet skyldes udover flere kvalitetsprocesser med nøje udvælgelse af teblade, at teen er gennemduftet op til 7 gange med jasminknopper og derfor har en særlig fin aromatiseret smag og duft.
Vi tilbyder alligevel jasmin te Superfine 0011 og 0012 til favorable priser
Pris:
Superfine 0011: 113 g, kr. 68.-
Superfine 0012: 200 g, kr. 98.-
Jasmin te
Jasmin te er kendetegnet ved en fin, mildt parfumeret smag af jasmin. Duften er for de gode varianter umiskendelig jasmin og giver en frisk fornemmelse i munden.
Kineserne foretrækker derfor at nyde jasmin te om sommeren når det er varmt. Jasmin te bliver ikke bitter.
Jasmin te fremstilles ved at lade bladene fra grøn te af Chun Mee typen blive gennemduftet med naturlige blomster knopper fra natblomstrende jasmin. Det er først om natten at jasminblomsterne åbnes og afgiver deres duft.
Blomsterknopperne drysses hen over de friske grønne teblade, som derved modtager aroma fra jasminblomsterne. Det tager over 4 timer for tebladene at optage duft og smag fra blomsterne.
Næste morgen fjernes knopperne igen ved håndkraft.
Jo flere gange den grønne te gennemduftes med jasminblomsterne, desto finere og dyrere bliver teen.
Den Kinesiske butiks sortiment af te sorter
Se vores sortiment af grøn te, oolong te, sort te, hvid te og matcha her