Beskrivelse
Kinaskoen har lige siden sin introduktion i Danmark i 70erne af Irma nærmest opnået ikonisk status.
Oprindeligt introducerede Irma kinaskoen under navnet “Maosko”, da det første parti sko pudsigt nok blev indkøbt sammen med maouniformer. Måske mindre alment kendt er det, at Irma derfor ansøgte og blev tilkendt varemærkerettighed for navnet ved kendelse i ´94.
I vore dage er navnet kinasko dog mere alment benyttet – eller tai chi sko, ligesom andre dele af verden omtaler den som kung-fu sko.
Kært barn har mange navne og skoens popularitet er forståelig.
Kinasko er lette og behagelige både inde og ude, udført med overdel i slidstærk bomuld og med sål af flettet bomuld i utallige lag, sammensyet med kraftig tråd og kraftige stikninger.
Vore kinasko har ekstra mange bomuldslag i sålen og er forstærket med ekstra syninger for komfort og holdbarhed.
Denne kinasko er helt klassisk med sort overdel, hvidt inderfor og hvid bomuldssål.
Størrelserne findes helt ned fra børnestørrelse 21 og op til str. 48
Husk altid, at til udendørs brug bør I undgå fugtigt vejr og vandpytter, da bomuldssålerne suger vand!
Udover de kendte kinasko fører Den Kinesiske Butik flere andre typer traditionelt, asiatisk fodtøj