Beskrivelse
Denne flækkekniv i Damaskusstål udgør en særlig variant af serien, da den er fremstillet meget kraftigt og med en vis tyngde, der gør kniven særligt velegnet til at flække kød mm.
Der findes ikke et perfekt dansk navn til de engelske betegnelser som Chopping knife, Chopper eller Cleaver.
Vi vælger derfor det gode danske begreb “flækkekniv”.
Den er uundværlig i det kinesiske køkken og er en rigtig alt-mulig-kniv, som ikke kun bruges til at hakke, men også til at skære og udskive med.
Vores flækkekniv i damaskusstål har et blad på 18 cm længde og 8,5 cm bredde – total længde 31 cm
Håndtaget er af micarta med gode antibakterielle egenskaber.
Vægt: 415 gram
Pris: Kr. 798.-
Damaskusstål
Vores serie af kokkeknive i damaskusstål er – af helt naturlige årsager – navngivet “Damascus”.
Damaskusstål (eller damascering) er betegnelsen for stål, der gennem en særlig fremstilling og bearbejdningsproces kommer til at bestå af skiftende, tynde lag, dels af hårdt, kulstofrigt stål og dels af stål med et lavere kulstofindhold. Dette sidste stål er til gengæld sejere. Damaskusstål kombinerer derfor stor hårdhed, sejhed og elasticitet med evnen til at holde en skarp æg længe.
Historisk var sværdklingerne fremstillet i Damaskus vidt berømte for netop deres holdbarhed og skarpe klinger.
Teknikken gik af ukendte årsager tabt, men er siden genopdaget og genoptaget.
Kombinationen af sejhed, elasticitet og holdbar skarphed er af indlysende grunde særdeles velegnet til kokkeknive.
Ekstra hårdt stål – VG10
Kniven er fremstillet med en kerne af VG-10 stål og udenom er viklet 67 lag kulstofrit stål. Ved ætsning træder mønsteret fra de mange lag stål tydeligt frem og giver knivene et dekorativt islæt.
Stålet er japansk stål, af typen AUS-10, fra Aichi Steel Company i Tokai City.
AUS-10 stål er den bedste type stål da indholdet af kulstof og vanadium er særlig højt.
Dette gør at flækkekniven er let at slibe.
Både vores flækkekniv i damaskusstål og resten af serien leveres i eksklusive æsker, der gør dem særdeles velegnede som gaver.
Den Kinesiske butik importerer selv direkte fra producenten og kan derfor sælge disse fremragende knive til en favorabel pris.
Vore andre kokkeknive
Bemærk særligt “søster serien”, med en lidt anden ætsning og lidt andre varianter i bladtyper.
Ligeledes fører vi et bredt udvalg af japanske kokkeknive, såvel en prisvenlig serie som vore eksklusive knive fra Masahiro, der har sit udspring i fremstillingen af samurai sværd.




















